Bang & Olufsen x Lamborghini
Ikonisk lydkvalitet
Bang & Olufsen Sound System i Lamborghini Urus er drevet af innovation og jagten på det sublime og forener to af verdens mest ikoniske brands i en unik og suveræn lyd, du ikke har oplevet før.
Drevet af innovation og jagten på det sublime
Bang & Olufsen Sound System i den helt nye Lamborghini Urus leverer en uovertruffen lytteoplevelse og en kraftfuld lyd i suveræn kvalitet, der er præcist designet og udviklet til verdens hurtigste SUV.
Acoustic Lens Technology
Forbedret lydoplevelse
Med Acoustic Lens Technology giver Bang & Olufsen Sound System passageren en tydelig rumfornemmelse, et medrivende lydbillede og en ekstra dimension af realisme, uanset hvor i bilen man sidder. Den bevægelige linse er perfekt integreret i instrumentbrættet og giver en vandret 180-graders spredning af de høje frekvenser.
Ikonisk design
Skræddersyede højttalergitre
Skandinavisk minimalisme møder italiensk fuldblod. Det omhyggeligt forarbejdede højttalergitter af ren aluminium har et unikt design, der smelter sammen med Lamborghini Urus' banebrydende kabinedesign og fremhæver dens sporty stil. En silkemat overflade med Y-formede, funklende huller fuldender designet.
Maksimal effekt med Beocore forstærker
Beocore klasse D-forstærkeren understøtter 21 kanaler, og via 21 aktive højttalere yder den op til 1.700 watt med ægte ikonisk lyd. Resultatet er et lydbillede, der er lige så kraftfuldt som en liveoptræden. Selv under ekstreme forhold sikrer denne eksklusive pakke konsistens og effektivitet, der trænger ind under huden.
En ny lydstandard
De strategisk udvalgte 21 højttalere, højttalergitrene i ren aluminium og Acoustic Lens Technology har sat nye standarder for lydkvalitet og er specielt tilpasset til Lamborghini Urus' eksklusive kabinedesign.
Banebrydende lyd
3D Sound System føjer en helt ny dimension til passagerens musikoplevelse. Teknologien bruger den revolutionerende Symphoria®-løsning til at producere 3D-lyd, hvilket giver passagererne indtryk af en akustisk forstørret kabine.
Til alle siddepladser
Den integrerede klasse-D-teknologi reducerer effekttabet i udgangsenhederne mærkbart og muliggør effektivitetsniveauer på op til 95 %, samtidig med at systemet perfektioneres til alle siddestillinger og forhold.
Hold kontakten
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag skræddersyede produktnyheder, opdateringer og særlige invitationer.