Support
Nærmeste butik
Beosound Balance Home speaker system

Bang & Olufsen – Juridiske oplysninger

Kopiprodukter

Som et globalt luksusbrand er Bang & OIufsen i stigende grad et mål for kopiproducenter rundt omkring i verden.

Hvordan man undgår kopiprodukter

Version 2.0 Publiceret: November 2019

Som et globalt luksusbrand er Bang & OIufsen i stigende grad et mål for producenter af kopiprodukter rundt omkring i verden. Ved at kopiere et Bang & Olufsen produkt stjæler man virksomhedens håndværk og krænker vores designeres arbejde.

Hos Bang & Olufsen har vi brugt næsten et århundrede på at udvikle vores færdigheder inden for lyd, design og håndværk. Du vil aldrig opleve den samme kvalitet i et kopiprodukt. Desuden overholder kopiprodukter sjældent sikkerheds- og sundhedskravene, hvilket især har betydning for sikkerheden i forbindelse med batterier, opladere eller anden elektronik i kopiprodukterne. Kun originale Bang & Olufsen produkter er fremstillet med den dygtighed og omhu, som vores kunder fortjener.

Sådan undgår du at købe kopier af Bang & Olufsen produkter

Bang & Olufsen distribuerer kun sine produkter via autoriserede forhandlere. Ved at købe hos autoriserede forhandlere eller fra Bang & Olufsens website kan du undgå skuffelserne ved at have købt et kopiprodukt.

Sådan opdager du et kopiprodukt

Kopiproducenter er ofte meget gode til at efterligne et produkts umiddelbare design. Derfor kan det ved første øjekast være vanskeligt at skelne mellem et kopiprodukt og et ægte Bang & Olufsen produkt. Men følgende er meget klare indikationer på, at der er tale om et kopiprodukt:

  • Dårlig lydkvalitet
  • Middelmådigt håndværk
  • Kraftig lugt af kemikalier
  • Meget lav pris
  • Ingen forbindelse med Bang & Olufsen appen

Hvis du ønsker at rapportere mistanke om Bang & Olufsen kopiprodukter, så tøv ikke med at kontakte vores anti-kopi-enhed ved at skrive en e-mail til reportcounterfeit@bang-olufsen.dk

Derfor skal du ikke købe et kopiprodukt

  • Når du køber et kopiprodukt, giver du dine penge til en uærlig person. Sælgeren begår en lovovertrædelse ved at sælge dig varen.
  • Bekæmpelse af kopiprodukter er omkostningskrævende, men vi gør det for at sikre, at vores kunder får den produkt- og kvalitetsoplevelse, de forventer, både når det gælder stor og kraftfuld lyd og det fokus på detaljer og brug af ægte materialer, som Bang & Olufsen er kendt for.
  • Du køber sandsynligvis et billigt produkt. Kopiproducenterne er som regel kun ude efter en hurtig fortjeneste. De er formentlig ligeglade med, om kunden kommer igen, og derfor har de ingen grund til at lægge kvalitet i det, de sælger. Derfor kan det, du køber, gå i stykker eller holde op med at fungere kort tid efter, at du har købt det – og i værste fald indeholder det farlige materialer, der kan forårsage stor skade (f.eks. ustabile og brændbare batterier).
  • Kopiproducenterne er ofte vanskelige at finde, og du har muligvis intet sted at henvende dig med en eventuel garantisag eller en produktansvarsskade.

Bang & Olufsen autentificeringslabel

Vi har testet et særlig autentificeringslabel på nogle af vores produkter. Nederst på denne side kan du se et eksempel på dette label.

Testperioden er nu afsluttet, og vi har besluttet at stoppe med at mærke vores produkter. Vi har også besluttet at stoppe de tjenester, der bruges til at scanne labels på produkter. Produkterne A1, P2, P6 og E8 kan dog stadig have et autentificeringslabel på emballagen.

BEMÆRK: Bemærk, at selvom det ikke længere er muligt at scanne et label, så betyder det ikke, at der er tale om et kopiprodukt.

Bang & Olufsen autentificeringslabel